G. A. Hagemanns Kollegium

^ Gå til toppen

Velkommen

Har du lyst til at bo på et traditionsrigt kollegium med et mangfoldigt kollektiv af studerende? Har du overvejet, hvordan det ville være at bo i et stort bofællesskab med fællesspisning, sports- og kulturarrangementer, hverdagshygge og gode fester? Så burde du bo sammen med os. 

G. A. Hagemanns Kollegium er et af de ældste kollegier i København og huser 61 alumner indskrevet på vidt forskellige studier og opvokset i alle afkroge af landet. Indenfor kollegiets over 106 år gamle mure lever alumnerne en tilværelse med højt til loftet, gensidig respekt og en vilje til at bidrage med 110 procent til et enestående fællesskab.

G. A. Hagemanns Kollegium er mere end bare et sted at bo. Det er et tilflugtssted på den hårde dag. Det er en high-five-uddelende piedestal på den gode dag. Det er det bedste hjem hver dag.