G. A. Hagemanns Kollegium

Et brag af en Mathilde 5. Nov 2014

Traditionen tro fejrede vi 1. november G. A. Hagemanns hustru Mathilde Hagemanns fødselsdag til et brag af en gallafest. Fyrene mødte op i skarpe smokings og pigerne i smukke kjoler til en aften med gallamiddag, flotte taler fra alumner og bestyrelsen samt sprød jazz leveret af Astrid og Manu.

Efter maden blev der spillet op til Les Lanciers, og vi forsøgte så godt vi kunne at huske trinene, som Esben og Sara ugen op til havde trænet med os. Senere på aftenen blev dørene lukket op for venner og vi festede til den lyse morgen.