G. A. Hagemanns Kollegium

1. søndag i advent 30. Nov 2014



Denne søndag har Miljøgruppen arrangeret præ-jule/decemberhygge for alle pengene. Der er blevet flettet stjerner og julehjerter, hængt adventskrans op og selvfølgelig været gløgg og æbleskiver i lange baner.



Vi sluttede af med risengrød og rød saftevand til aftensmad og er alle meget spændte på december måned, som trods eksamener bliver løftet op af traditionen med at det ene køn laver julekalender til det andet. Dette kommer pigerne til gode i år, som glæder sig til at blive forkælde hele måneden, og til gengæld går et spektakulært Lucia-optog for drengene.