NAF 2015 10. Maj 2015
Nye Alumners Fest (i daglig tale NAF) stod i år på noget af en overraskelse. Normalt er kravet to temaer, men i år, var der både spejder-, gyser- og himmeltema, og på forunderlig vis hang de utrolig godt sammen.
Ugerne optil festen har de nye alumner hemmelighedsfuldt planlagt og gjort klar, mens vi andre intet har vidst om, hvad der skulle ske, og lørdag kulminerede det i den vildeste temafest. Vi var i Østre Anlæg og kæmpe om forløbsmærker spejdertropperne imellem, vi har været på foruroligende uhyggelig gyser-rundtur i et fuldstændig mørklagt og forandret kollegium, og vi har danset rundt i festsalen, der var lavet om til en himmel med engle, enhjørninger og djævlebar.
Imponerende, kan vi andre kun sige!